Aktivér rystetaster

Aktivér rystetaster for at ignorere hurtige tastetryk efter hinanden. Hvis du f.eks. har rystelser i hænderne, der får dig til at trykke gentagne gange når du kun ville trykke én gang, bør du aktivere rystetaster.

  1. Åbn Aktivitetsoversigten og begynd at skrive Tilgængelighed.

  2. Klik på Tilgængelighed for at åbne panelet.

  3. Vælg afsnittet Skrivehjælp for at åbne det.

  4. I afsnittet Skrivehjælp slås kontakten Rystetaster til.

Slå hurtigt rystetaster til og fra

Du kan slå rystetaster til og fra ved at klikke på tilgængelighedsikonet i toppanelet og vælge Rystetaster. Tilgængelighedsikonet er synligt, når en eller flere indstillinger er blevet aktiveret i panelet Tilgængelighed.

Brug skyderen Ventetid for accept for at ændre hvor længe rystetaster skal vente før et nyt tastetryk registreres, efter du første gang trykker på tasten. Vælg Bip når en tast afvises hvis du vil have computeren til at lave en lyd, hver gang den ignorerer et tastetryk fordi det sker for tidligt efter det forrige tastetryk.