Kan jeg blive underrettet, når min farveprofil er upræcis?

Du kan blive mindet om at kalibrere dine enheder igen efter en bestemt periode. Desværre er det ikke muligt at se uden at rekalibrere, om en enhedsprofil er nøjagtig, så det er bedst at rekalibrere enhederne regelmæssigt.

Nogle virksomheder har meget specifikke politikker for udløbsdatoen for kalibrerede profiler, da en unøjagtig farveprofil kan gøre en enorm forskel for et slutprodukt.

Hvis du indstiller timeout-politikken, og en profil er ældre end politikken, vises en rød advarselstrekant i panelet Farve ved siden af profilen. Der vises også en advarselsmeddelelse, hver gang du logger på computeren.

Hvis du vil indstille politikken for skærm- og printerenheder, skal du angive den maksimale alder for profilen i dage:

$ gsettings set org.gnome.settings-daemon.plugins.color recalibrate-printer-threshold 180
$ gsettings set org.gnome.settings-daemon.plugins.color recalibrate-display-threshold 90