Hvordan tester jeg om farvestyring virker korrekt?
Virkningerne af en farveprofil er undertiden hårfin, og det kan være svært at se, om der er sket store ændringer.
Systemet leveres med flere profiler til test, som gør det meget tydeligt, hvornår profilerne anvendes:
- Blå
Dette gør skærmen blå og tester, om kalibreringskurverne sendes til skærmen.
Åbn Aktivitetsoversigten og begynd at skrive Indstillinger.
Klik på Indstillinger.
Klik på Farve i sidebjælken for at åbne panelet.
Vælg den enhed, som du vil tilføje en profil til. Du kan eventuelt notere, hvilken profil der anvendes i øjeblikket.
Klik på Tilføj profil for at vælge en testprofil, som skal være nederst på listen.
Tryk på Tilføj for at bekræfte dit valg.
Hvis du vil vende tilbage til din tidligere profil, skal du vælge enheden i panelet Farve og derefter vælge den profil, som du brugte, før du prøvede en af testprofilerne. Tryk på Aktivér for at bruge den igen.
Ved hjælp af disse profiler kan du tydeligt se, hvornår et program understøtter farvestyring.