Indstil lysstyrke for skærmen

Afhængig af din hardware kan du ændre lysstyrken på din skærm for at spare på strømmen eller gøre skærmen lettere at læse, når der er meget lyst.

For at ændre lysstyrken på din skærm klikkes der på systemmenuen i højre side af toppanelet, og skyderen til lysstyrke for skærmen justeres til den værdi, du vil bruge. Ændringen bør ske straks.

Mange tastaturer på bærbare computere har specielle taster til at justere lysstyrken. De har ofte et billede af solen. Hold Fn-tasten nede for at bruge tasterne.

Hvis din computer har en integreret lyssensor, så justeres lysstyrken for skærmen automatisk for dig. Læs Aktivér automatisk lysstyrke for flere oplysninger.

Hvis det er muligt at indstille lysstyrken på din skærm, så kan du også få skærmen til at dæmpe automatisk for at spare på strømmen. Se Hvorfor dæmpes min skærm efter noget tid? for mere information.