Opret forbindelse til mobilt bredbånd

Du kan opsætte en forbindelse til et mobilnetværk (3G) med din computers indbyggede 3G-modem, din mobiltelefon eller et internet-USB-stik.

De fleste telefoner har en indstilling kaldet Netdeling via USB, der ikke kræver nogen opsætning på computeren, og som generelt er den bedste metode til at oprette forbindelse til mobilnetværket.

  1. Har du ikke et indbygget 3G-modem, skal du tilslutte din telefon eller dit internet-USB-stik til en USB-port på din computer.

  2. Åbn systemmenuen fra højre side af toppanelet.

  3. Vælg Mobilt bredbånd fra. Sektionen Mobilt bredbånd i menuen udfoldes.

    Hvis Mobilt bredbånd ikke vises i systemmenuen, skal du sikre dig, at din enhed ikke er indstillet til at oprette forbindelse som masselagringsenhed.

  4. Vælg Forbind. Hvis du opretter forbindelse for første gang, startes guiden Opsæt en mobil bredbåndsforbindelse. Åbningsskærmen viser en liste over nødvendige oplysninger. Klik på Næste.

  5. Vælg din udbyders land eller område på listen. Klik på Næste.

  6. Vælg din udbyder på listen. Klik på Næste.

  7. Vælg dit abonnement i henhold til den type enhed, du tilslutter. Dette bestemmer adgangspunktets navn. Klik på Næste.

  8. Bekræft de indstillinger, du har valgt, ved at klikke på Anvend. Guiden lukkes, og panelet Netværk viser egenskaberne for din forbindelse.