Vælg proxyindstillinger
Hvad er en proxy?
En webproxy filtrerer websteder, som du ser på. Den modtager anmodninger fra din webbrowser om at hente websider og deres elementer, og efter nogle fastlagte regler vil den beslutte, om siderne skal viderestilles til dig. De bruges almindeligvis i virksomheder og på offentlige trådløse hotspots til at kontrollere, hvilke websteder du kan se på, forhindre dig i at få adgang til internettet uden at logge ind eller til at foretage sikkerhedstjek på websteder.
Skift proxymetode
Åbn Aktivitetsoversigten og begynd at skrive Netværk.
Klik på Netværk for at åbne panelet.
Vælg Netværksproxy på listen til venstre.
-
Vælg, hvilken af nedenstående proxymetoder, du vil bruge:
- Ingen
Programmerne vil hente indholdet direkte fra nettet.
- Manuel
For hver proxyprotokol skal du definere adressen på en proxy og portene for protokollerne. Protokollerne er HTTP, HTTPS, FTP og SOCKS.
- Automatisk
En URL, der peger på en ressource, som indeholder den passende konfiguration til dit system.
Programmer, der bruger netværksforbindelsen, bruger dine angivne proxyindstillinger.