Hvad er et arbejdsområde, og hvordan kan det hjælpe mig?
Arbejdsområder refererer til gruppering af vinduer på dit skrivebord. Du kan oprette flere arbejdsområder som fungerer som virtuelle skriveborde. Arbejdsområder er beregnet til at reducere rod og gøre det lettere at finde rundt på skrivebordet.
Arbejdsområder kan bruges til at organisere dit arbejde. Du kan f.eks. have alle dine kommunikationsvinduer såsom e-mail- og chatprogrammer på ét arbejdsområde og dit arbejde på et andet arbejdsområde. Din musiksamling kunne være på et tredje arbejdsområde.
Brug af arbejdsområder:
I Aktivitetsoversigten kan du navigere vandret mellem arbejdsområderne.
Hvis mere end ét arbejdsområde allerede er i brug, vises arbejdsområdevælgeren mellem søgefeltet og vindueslisten. Den vil vise de nuværende arbejdsområder plus et tomt arbejdsområde.
For at tilføje et arbejdsområde skal du trække og slippe et vindue fra et eksisterende arbejdsområde til det tomme arbejdsområde i arbejdsområdevælgeren. Arbejdsområdet indeholder nu kun det vindue, du slap, og et nyt arbejdsområde vises ved siden af det.
For at fjerne et arbejdsområde skal du ganske enkelt lukke alle dets vinduer eller flytte dem til et andet arbejdsområde.
Der er altid mindst ét arbejdsområde.