Brug gestusser på pegeplader og berøringsfølsomme skærme

Gestusser med flere berøringer kan bruges på berøringsfølsomme skærme til systemnavigation samt i programmer.

Nogle programmer gør brug af gestusser. I Dokumentfremviser kan man zoome i dokumenter og bladre med gestusser, og Billedfremviser giver dig mulighed for at zoome, dreje og panorere.

Gestusser for hele systemet

Åbn aktivitetsoversigten og Programvisningen

Placér tre fingre på pegepladen eller den berøringsfølsomme skærm og stryg opad for at åbne Aktivitetsoversigten.

Stryg opad igen med tre fingre for at åbne Programvisningen.

Skift arbejdsområde

Placér tre fingre på pegepladen eller den berøringsfølsomme skærm og stryg til højre eller venstre.

Forlad fuldskærmsvisning

På en berøringsfølsom skærm skal du trække ned fra den øverste kant for at afslutte fuldskærmstilstanden i et hvilket som helst vindue.

Vis skærmtastaturet

På en berøringsfølsom skærm skal du trække op fra den nederste kant for at få skærmtastaturet frem, hvis skærmtastaturet er aktiveret.

Gestusser til programmer

Åbn et element, start et program, afspil en sang

Tryk på et element.

Vælg et element og vis handlinger, som kan udføres

Tryk og hold et sekund eller to.

Rul området på skærmen

Træk: stryg en finger som rører overfladen.

Ændr zoomniveauet for en visning (Kort, Billeder)

Tofingerknib eller -stræk: Berør overfladen med to fingre, mens de bringes tættere sammen eller længere væk fra hinanden.

Drej et billede

Tofingerdrej: Berør overfladen med to fingre og drej.