Find et mistet vindue
Det er let at finde et vindue på et andet arbejdsområde eller et som er skjult bag et andet vindue med Aktivitetsoversigten:
Åbn Aktivitetsoversigten. Hvis det manglende vindue er på det nuværende arbejdsområde, bliver det vist her som miniature. Klik blot på miniaturen for at vise vinduet igen, eller
Klik på de forskellige arbejdsområder i arbejdsområdevælgeren og prøv om du kan finde dit vindue, eller
Højreklik på programmet i favoritområdet for at vise dets åbne vinduer. Klik på vinduet i listen for at skifte til det.
Med vinduesskifteren:
Tryk på Super+Tab for at vise vinduesskifteren. Bliv ved med at holde Super-tasten nede og tryk på Tab for at gennemløbe de åbne vinduer, eller Skift+Tab for at gennemløbe baglæns.
Hvis programmet har flere åbne vinduer, så hold Super nede og tryk på ½ (eller tasten over Tab) for at gennemløbe dem.